Golems øje af Jonathan Stroud

Magtspil og ældgammel magi

 2. bind i Bartimæus trilogien

I Golems øje er vi tilbage i London, hvor troldmænd kontrollerer riget og overvåget lægfolkets gøren og laden. Nathan har fået en ny lærermester som er streng, men også magtfuld. Han finder sig godt tilrette i sin nye tilværelse i sikkerhedsministeriet og kæmper med næb og klør for at bevise sit værd overfor premierministeren. Det får han rigeligt mulighed for, da modstandsbevægelsen har intensiveret sin indsats i kampen for lægfolkets rettigheder. Vi følger den ihærdige, modige og til tider dumdristige Kitty i modstandsbevægelsens hidtil farligste plan.

Som om dette ikke var nok til at beskæftige Nathan, så får han sved på panden da en golem pludselig hærger Londons gader. Ældgammel magi er vagt til live og det er nu Nathans ansvar at kaste lys over mysteriet om den ødelæggende golem og finde frem til de skruppelløse bagmænd. Nathan ser sig endnu engang nødsaget til at påkalde den altid rapkæftede, men særdeles opfindsomme djinni Bartimæus.

Det var endnu engang en fornøjelse at følge det umage makkerpar Nathan og Bartimæus i deres bestræbelser på at redde deres eget skind og en god portion anseelse. Jeg tog mig selv i at fnise højlydt over de finurlige og til tider spydige kommentarer som Bartimæus rabler af sig selv i de mest aktionspækkede dele af bogen. En velskrevet og spændende efterfølger til Amuletten fra Samarkand, som lader læseren fornemme det større perspektiv som handlingen udspilles i.