Selvmord ved russisk roulette
Scenen er sat til Moskva i foråret 1876. En ung mand har begået et tilsyneladende umotiveret selvmord ved højlys dag i en offentlig park. På teatralsk vis skyder han sig selv efter, at en ung ukendt kvinde har nægtet ham et kys. Den unge politimand Erast Fandorin bliver sat på sagen. Det viser sig, at være ét selvmord i en længere række, der alle er udført ved russisk roulette.
Fællestrækket ved de afdøde er, at de er velhavende og alle har de testamenteret arven til den samme engelske kvinde, Lady Astor, som er overhovedet for utallige børnehjem fordelt over mange lande. Den uerfarne Fandorin bliver sat til at opklare baggrunden for de mystiske dødsfald, hvilket bringer ham på en farefuld rundrejse i Europa.
Denne kriminalroman leverer spænding samt et udemærket plot, hvor det ikke er avancerede dna-tests, fingeraftryk og andre tekniske beviser, men derimod beregnende logik, som anvendes i kampen for beskyttelse af lovlydige borgere.
Fandorin er en gentleman i stil med den engelske agent 007 som vi alle kender. Forskellen er bare at han ikke har adgang til seje gadgets, er ung og romantisk (læs: naiv), men med et uundværligt held. Jeg fandt mig selv optaget af intrigerne mellem de magtfulde personer, som spilles ud mod hinanden i et politisk spil, hvor man aldrig ved hvem man kan stole på. Jeg blev overraskende godt underholdt og nød ligefrem spændingen når Fandorin mere end én gang er i overhængende livsfare.
